7 store trends inden for boligindretning i 2018

Så er det blevet tid til at se tilbage på boligindretningsåret 2018. For hvilke tendenser inden for boligindretning har egentlig været helt uundgåelige i løbet af det forgangne år? Det har vi taget et kig på og samlet en liste på i alt 7 trends fra 2018, som du helt sikkert kender og måske endda selv har været med på.

#1 Rispapirlampen

Rigtig mange tænker om rispapirlampen, at den er en acceptabel midlertidig, billig og let løsning. Men ikke desto mindre blev budgetlampen et sandt modefænomen sidste år og har figureret i de allermest trendy boligmagasiner.

#2 Den blomstrede pude

Blomster er og vil nok også altid have en vis popularitet blandt danskere, når det kommer til indretning, men i 2018 nåede populariteten særligt store højder. Blomsterne kom frem ikke bare i vaser på bordet, men også i andre facetter af boligindretningen. Den blomstrede pude dukkede især op i de danske stuer, som en nem måde at få lidt ekstra liv ind i boligen.

#3 Matisse-plakaten

Statens Museum for Kunst betalte et tocifret millionbeløb for Henri Matisses “Nymfe og faun”. Heldigvis skulle os almindelige borgere ikke op i samme prisleje for at erhverve os hans fine kunstplakater, som virkelig blev solgt meget i det forgangne år.

#4 Violinfigenen

Der har efterhånden været flere år med mange stueplanter i indretningen og 2018 var ingen undtagelse. Særligt de store og frodige af slagsen blev et hit, og bare for at nævne en, så var der rigtig mange købte violinfigenen, der er et hurtigtvoksende træ.

#5 Unika keramik

Den helt, helt specielle keramik rykkede ligeledes ind i danskernes bolig sidste år. Charmen ved at have et unikt stykke brugskunst, som kun er lavet i det ene eksemplar, tiltalte rigtig mange.

#6 Noget lyserødt

Lyserød har uden tvivl været den dominerende farve inden for boliginteriør sidste år. Alt kunne fås en lyserød nuance, og alt er uden tvivl også blev købt i en lyserød nuance, lige fra tallerkener, kopper, tekstiler, vægge og møbler.

#7 Finurlige, ikke-julede julekugler

Et ganske spøjst fænomen kom frem omkring juletid, hvor nogle forskellige farverige og ret uortodokse julekugler røg ned i rigtig manges indkøbskurv. En ophængt croissant, en glitrende flamingo, en regnbue, en enhjørning, ja, valgmuligheder var der mange af, og de sjove kugler kommer helt klart til at give kant til juledekoret også i de næste mange år – hvis de da kommer frem igen.

Tak til Moodings

Nogle af de ovenstående trends har du måske været ind og købe på Moodings, der forhandler designmøbler og boliginteriør på nettet bl.a. fra Bloomingville. De har også været behjælpelige med udfærdigelsen af denne artikel og mange tak for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *