Til forsiden
Ruinerne

Kalundborg er en af Danmarks bedst bevarede middelalderbyer. Desværre er hverken Esbern Snares borg - Vester forborg eller Valdemar Atterdag's slot - Kalundborg Slot at se i dag.

Men går du i dag en tur rundt om højbyen kan du se resterne af de 2 borge.

Vestre forborg
Ruinerne af Esbern Snares borg - Vestre forborg fra omkring 1170 kan du i dag se i Ruinparken vest for Vor Frue kirke og museet. Dele af denne ruinpark kan du se på billedet her over.


Kalundborg Slot
Ruinerne af Folen ved Kalundborg Slot
Valdemar Atterdag's slot - Kalundborg Slot - blev så beskadiget under svenskekrigene, at det i 1659 blev revet ned. I dag er de eneste synlige rester af slottet ruinerne af Folen ved Klostertorv.

Kalundborg tæt på at blive Danmarks Hovedstad

Byens centrale beliggenhed ’midt i Danmark’ sammen med slottet og den gode havn er, i perioden 1350-1560 stærkt medvirkende til, at skiftende konger holdt danehof, stændermøder og rigsråd i byen.

Dele af statsadministrationen var samlet i byen, rigsarkivet blev opbevaret i Folen på Kalundborg Slot, og på et tidspunkt mens Erik af Pommern var konge, stod byen på spring til at blive landets hovedstad. Men det blev som bekendt kun lige ved og næsten, og byen mistede langsomt sin fordums betydning.

Sagnet siger at Kalundborg ikke blev hovedstad fordi Erik af Pommern’s rådgivere ikke var interesseret i at flytte til Kalundborg, da der var større udbud af luksus varer i København via Østersø handlen.
VisitKalundborg Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg Tlf. +45 59 51 09 15 KONTAKT