Har I børnene – har vi strandene! Med lidt over 160 km uspoleret kystlinie er der strande for enhver smag og ethvert formål.
Sandstrand, svømmestrand, stenstrand – i Kalundborg finder du alle former for strande. Nogle med byggevenligt sand til slotte, kager og andre flotte bygningsværker, nogle med ”øde sandøer”, som børnene kan drage på ekspedition til, nogle med dejlige badebroer, der indbyder til et rigtigt ”plask”.
Børnevenlige badestrande i Kalundborg
Strandene omkring Kalundborg er børnevenlige, her er ingen understrøm og ingen hestehuller. Selv om det kan blæse bliver bølgerne ikke for høje til at børnene kan bade i dem. Tag spand og skovl eller fiskenettet med og nyd en aktiv dag ved vandet.
SommerSjovHvert år kan du ved Bjerge Sydstrand (for enden af sukker kanalen) være med til SommerSjov aktiviteter. Her er en naturvejleder til stede, som fortæller om alle de forskellige dyr du fanger i vandet. Her kan du også låne net og spande mv.
En sjov dag for hele familien.
Her kan du se en
liste over strande i området.