
Naturen omkring Kalundborg skal opleves! Mærk vinden i håret og få alle duftene med - fra de krydrede blomster i grøftekanten, køerne på marken og brisen fra havet. På
Kalundborg Turistbureau kan du

købe
et cykelkort med ni ruter i og omkring Kalundborg. Alle turene er sløjfe ture, dvs. de starter og slutter det samme sted.
I kortet finder du beskrivelser af de seværdigheder, du passerer på de enkelte ture.
Du kører igennem et skiftende landskab; nogle steder går vand og land i ét, andre steder rejser kystens landskab sig skarpt og stejlt. Der er idylliske havne, hyggelige landsbyer og dramatiske istidslandskaber. Ruterne er lagt, så du kan opleve områdets mange historier undervejs.
Du kan også planlægge din egen rute. Når du cykler eller vandrer, går

ferien så langsomt, at der er tid til at opleve det hele og stoppe op for at nyde udsigten. Kalundborg byder på masser af cykeloplevelser på små hyggelige veje med fredelig trafik. Der er masser af gode stier, så du kan finde en flot tur, der tager et par timer, en hel dag eller en uge. Find nogle spændende steder at holde pause, indlæg en dejlig frokost og medbring forfriskninger til et ’hvil med god udsigt’.