Røsnæs er en naturoplevelse helt i en klasse for sig, og 'rasteplads' for et væld af trækfugle i forårs- og efterårsmånederne. Her er bløde grønne bakker, dramatiske skrænter, vandhuller med salamandre og klokkefrøer og et fantastisk udsyn over Storebælt – højeste udsigtspunkt er 55 meter.
Hele den yderste spids af den lange landtange Røsnæs er udlagt til naturområde, 200 hektar i alt.

Dyrehøj Vingaard
Besøg Dyrehøj Vingaard, der både producere druer til vin og spise.
Flere gange om året er der rundvisning i vinmarkerne med efterfølgende vinsmagning.
Se vinmarkerne og besøg produktionshal, her kan du se hvordan druer bliver til vin.

Besøg også deres hyggelige gårdbutik - Butik Solskin

Ta' madpakken med.

Flere steder på Røsnæs er der opstillede borde og bænke, så du kan nyde den medbragte mad. Du er også velkommen til at 'slå dig ned' på et tæppe, der hvor du har lyst eller besøg Café Edderfuglen. 

Men HUSK:

Lad blomsterne stå – området rummer mange sårbare og fredede arter.

Røsnæs Fyr

Fyr er opført i 1844-46. Lysgiveren på 500 watt sidder 25 meter over havet og lyskeglen ses over 40 km bort i klart vejr.
Der er offentlig adgang til Røsnæs fyr.

Find åbningstider for Røsnæs Fyr her 

Røsnæs overdrev 

De store skrænter på sydsiden af næsset ved Vindekilde har været brugt som overdrev siden 'Arilds tid' - og her findes et urskovsagtigt krat, en fantastik rig blomsterflora foruden insekter, hugorme, snoge, markfirben og salamandre. Området blev fredet i 1924 ved en af Danmarks første naturfredninger.

- Overdrevets blomster er ikke et produkt af landbruget – men har overlevet siden urtiden. De findes på den jord, hvor man aldrig har pløjet, og hvor græssende husdyr har holdt græs, krat og buske i ave lige som deres vilde forfædre, forklarer naturvejleder Morten Lindhard.
Siden Staten købte Røsnæsgården i 1964 er stadigt mere af landbrugsjorden udlagt til vedvarende græsning. De sidste 60 ha i den østligste del af næsset blev høstet for sidste gang i 2007.

Spørgsmålet om naturpleje er helt centralt på Røsnæs.

Naturvejleder Morten Lindhard følger blomsterne år for år og er bekymret over, at krattet ser ud til at klare sig bedre end de sjældne vilde blomster. Når først krattet breder sig, giver blomsterne op. Og det hjælper ikke at fjerne krattet, når det har kvalt blomsterne, for det efterlader en jord, som blomsterne ikke kan gro i.
- Vi beskærer det spirende krat hver vinter, der hvor køerne har givet op. Samtidig overvejer vi at eksperimentere med flerartsgræsning, så køerne fx suppleres af geder eller hjorte, der er – i modsætning til køerne – har 'krat' med på menukortet.

Blomsterne

Stenbræk, engelskgræs, dunet vejbred og hulkravet kodriver findes på de sydlige skrænter af Røsnæs.
På de tørre solrige bakketoppe findes steppevegetation som soløje, timian, gul evighedsblomst, markbynke, nikkende kobjælde, glat rottehale og knoldet mjødurt.

Fugle

En del trækfugle passerer forår og efterår. Kredsende musvåger ses ofte på solrige efterårsdage, edderfuglene ses gyngende på bølgerne ud for kysten.
Af ynglefugle kan rødrygget tornskade og gråstrubet lappedykker nævnes.
Tornsanger er karakterfugl i det åbne land og karmindompap ses ofte.