Til forsiden
Høng

Høng er en gammel stationsby med rødder i landbruget.
Det er en lille by med stort format. Her er blandt andet et stort moderne butikscenter med mange forskellige forretninger. Høng Centret er et rigtig godt sted at shoppe.

Ta' en tur med Veterantog

Der er jernbaneforbindelse fra Høng til Slagelse og Tølløse.
Og om sommeren, i efterårsferien og ved juletid køres der med damptog på nogle af strækningerne. Det er foreningen Vestsjællands Veterantog, der pudser det sorte lokomotiv og de gamle vogne af, så de kan komme på skinnerne igen. Det er en rigtig sjov oplevelse for hele familien.

Løve Mølle

Løve Mølle måler f.eks. 19 m. fra jord til toppen af hatten. Den er den Løve Mølle nær Høng på Vestsjællandbedst bevarede hollandske vindmølle i Vestsjælland. Den oprindelige mølle nedbrændte i 1881, men en ny mølle blev opført samme år.
Møllen er stadig funktionsdygtig og beliggende i sit naturlige miljø. Hvis vejret er til det, er møllen i drift tirsdage og torsdage i sommersæsonen. Rundvisning med guide kan arrangeres.

Vestsjællands Bilmuseum

Vestsjællands Bilmuseum tilbyder en oplevelse som dengang, man kunne Vestsjællands Bilmuseum i Sæby, nær Høngspejle sig i krom og lak. Mange sjældne og klassiske biler perfekt restaureret og originale. Der er ca. 100 biler og 20 brandbiler/ ambulancer samt 60 knallerter og 25 motorcykler.

Drengedrømme opfyldes af en modelbilsamling på mere end 5500 flotte modelbiler og pigerne kan beundre den flotte samling af dukker, der er klædt i nationaldragter. Vestsjællands Bilmuseum er en oplevelse for hele familien midt i den smukke natur på Vestsjælland og ved det skønne naturområde ved Tissø.

Mullerup

Mullerup Havn er en lille hyggelig privat lystbådehavn med egen fine atmosfære. Her ligger også Mullerup Kro, Skipperkroen, samt en rigtig god badestrand ud til Storebælt med udsigt til Storebæltsbroen.

Sæby Kirke

Sæby Kirke ligger smukt for sig selv på det lave land ud mod Tissø. Her finder du kalkmalerier; som man ikke behøver at være ’kirke-entusiast’ for at nyde synet af, de er fra ca. 1125 i apsis og korbue og er blandt de ældste bevarede på Sjælland.

Kirken rummer også et gotisk korbuekrucifiks fra 1500-tallet og et bemalet kalkstensepitafium fra 1655.
Sæby Kirke er åben dagligt fra 7-21 fra maj til september.


Mullerup Kro

Skipperkroen er en meget smuk og velbeliggende kro, der har meget at byde på. Den brændte ned i 1996, men blev bygget op igen i den gamle stil. Så nu er kroen ”charmerende gammel” samtidig med at den er topmoderne indvendig.

Arkæologi

Fundet af en køkkenmødding i Maglemose ved Mullerup førte til at bosætningen i Nordeuropa kunne dateres et par tusind år længere tilbage end stenalderen. Det drejer sig om Maglemosekulturen fra 9000-6400 f.Kr.
Nogle af fundene fra Maglemosen er udstillet på Kalundborg Museum.
VisitKalundborg Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg Tlf. +45 59 51 09 15 KONTAKT